Home | Oversigt        

nyhedsbrev

Nummer 9 - december 2009

Oplev fremtidens miljøvenlige hjem på Bright Green

Besøg the Energy Aware House på Bright Green-udstillingen i Forum, København, d. 12.-13. december og se, hvor intelligent dit hjem bliver i fremtiden. Udstillingen afholdes i forbindelse med klimatopmødet COP15.

 

The Energy Aware House (Aktivitetszone 4, stand 214) demonstrerer, hvordan forskellige teknologier kan automatisere og synliggøre energiforbruget. Det vil betyde, at vi fremover kan optimere vores energiforbrug markant. Det vil være muligt at spare op til halvdelen af den private husholdnings energiforbrug ved at anvende:

  • energieffektive produkter som kommunikerer trådløst
  • intelligent regulering af det aktuelle behov
  • visualisering af hhv. aktuelt energiforbrug og potentialet for yderligere energibesparelser

Fremtidens miljøvenlige hjem

The Energy Aware House skaber et oplevelsesunivers, som giver konkrete svar på konkrete problemstillinger. Du vil for første gang kunne opleve, hvordan tekniske løsninger – på forskellige platforme – bliver bragt sammen og viser, hvordan det miljøvenlige hjem kan komme til at se ud i fremtiden. Vi tager dig med på en oplevelsestur og viser dig fire forskellige scenarier, der demonstrerer, hvordan du kan spare på energien ved hjælp af eksisterende klimavenlige hightech-løsninger.

De fire scenarier er: Moving Energy, Light Control, Visualizing Energy og Open Window.

Moving Energy viser, hvordan sensorer i hjemmet kan hjælpe med at spare på energien.

Light Control demonstrerer, hvordan du opnår energibesparelse gennem styring og automatisering af lyset i hjemmet.

Visualizing Energy visualiserer dit energiforbrug, så du bliver opmærksom på, hvor meget energi du bruger.

Open Window viser, hvordan du kan spare på energien, når du lufter ud, ved automatisk at skrue ned for din radiator.

Samtidig får du mulighed for at prøve energispillet Bright Green Energy Planner. Spillet viser dig, hvordan du i en verden med differentierede energipriser ville kunne planlægge dit energiforbrug, så du primært bruger vedvarende energi – til glæde for miljøet og din pengepung.

Partnerne bag The Energy Aware House

The Energy Aware House er skabt i Interessegruppen for intelligente bygninger under netværket infinIT – Innovationsnetværk for it. I netværket samarbejder forskere og private virksomheder om at udvikle visionære og kommercielle energiløsninger. Det sker primært gennem anvendelse af indlejrede, mobile og pervasive teknologier, herunder bl.a. intelligente bygninger.

The Energy Aware House er skabt af 14 virksomheder og videninstitutioner, der er gået sammen for på Bright Green at vise, at det vil være muligt at spare på energien og gøre en forskel til gavn for miljøet.

Læs mere på www.swkorridor.dk eller www.brightgreen.dk.

 

 

Sådan kommer standen "the Energy Aware House" til at se ud

 

Bright Green præsentation

Se en præsentation af Energy Aware House her

 

 

 

 

© Alexandra Instituttet A/S