Home | Oversigt        

nyhedsbrev

Nummer 2 - februar 2009

Digital kunst på ARoS

Kunstnerne har skiftet paletten ud med computeren på ARoS’ nye udstilling ENTER ACTION – Digital Art Now. Udstillingen er blevet til i et tæt arbejde med TEKNE under Alexandra Instituttet.

 

ENTER ACTION er en udstilling med international digital kunst, der på mange måder sprænger rammerne for kunst, som man traditionelt kender den. På udstillingen er publikum nemlig selv med til at skabe den.

Udstillingen, der vises frem til den 26. april 2009, viser den nyeste og mest innovative kunst skabt med tidens digitale teknologi. 13 internationale kunstnere, der har valgt computeren frem for penslen og paletten, medvirker til udstillingen med robotkunst, lydinstallationer, interaktive installationer, netkunst og sågar portrætter med udgangspunkt i motiver fra den virtuelle verden ’Second Life’. Med de mange forskellige værker repræsenterer udstillingen et bredt udsnit af den digitale kunst. Udstillingen tager ifølge overinspektør ved ARoS, Gitte Ørskou, afsæt i, at vi i dag har en helt ny virkelighedsopfattelse, hvor vi i høj grad kommunikerer via computer og mobiltelefoner.

Sku’ det være kunst?

Gitte Ørskou fortalte ved udstillingens fernisering den 6. februar, at museet gang på gang bliver mødt med spørgsmålet, ’sku’ det nu være kunst?’
- Det er der ikke noget entydigt svar på, men ét er sikkert: kunst er kun interessant, hvis det er interessant for dig. Og i en tid, hvor mennesker over hele kloden orienterer sig, kommunikerer, udvikler sig og socialiserer sig via de digitale medier, er det et paradoks, at vi forventer, at kunsten findes i noget så traditionelt som et maleri, sagde hun, og fortsatte:
- Især fordi digital kunst ikke bare gør brug af digitale teknologier, den er i ligeså høj grad optaget af computeren og det digitales kulturelle, politiske og æstetiske betydning i en tid, hvor vi næsten tilbringer mere tid i selskab med de digitale medier end med andre mennesker.

Interaktion skaber værket

En LEGO-robot ved navn Moodles, der er udviklet af Jakob Fredslund fra Alexandra Instituttet, byder publikum velkommen til særudstillingen.
Moodles interagerer med publikum og synes næsten at have menneskelige træk, der rejser spørgsmålet om, hvorvidt der er forskel på at have følelser og at lade som om.
Men Moodles er skabt af LEGO og teknologi og slår på den måde tonen an for udstillingen. Teknologien i udstillingen er indlejret, usynlig og let tilgængelig.
På udstillingen kan man blandt andet opleve værket Pulse Room af den mexicansk-canadiske kunstner Rafael Lozano-Hemmer. Værket består af 300 glødepærer og en sensor, der ved berøring registrerer gæstens puls. Pulsrytmen får glødepærerne til at blinke i takt med publikums hjerter. Hver pære responderer til én gæst, én puls og ét menneskeliv.

Robot-kørestole

Et andet værk, Fish-Bird af den australske kunstner Mari Velonaki, består af to robot-kørestole med hver deres forskellige personlighed. Den ene er genert (Fish), den anden opsøgende (Bird), og rent teknisk reagerer de på hinandens positioner og de besøgende gæsters tilstedeværelse, mens de kommunikerer med små beskeder på papirlapper.
Værket Run Motherfucker Run af hollænderen Marnix de Nijs udgøres af et løbebånd og en skærm og bliver først interessant med publikums deltagelse. Når man løber på båndet, viser skærmen filmklip fra ture gennem forskellige by-landskaber og giver dermed løberen illusion af, at han eller hun selv løber i en by. Tilskuerens egen aktivitet påvirker værket, idet både fart og afstand er tilpasset, så den afstand man tilbagelægger på båndet, også er den afstand man tilbagelægger i byen, og den fart man løber med på båndet er også den fart, man løber med i byen.
Marnix de Nijs fra Holland siger om værket: - Jeg har prøvet at konfigurere løbebåndet til at give publikum en følelse af, at de skal løbe lidt hurtigere end de egentlig vil.
Værket fungerer som en kommentar til den teknologiske virkelighed i dag, hvor det kræver høj puls og engagement at følge med udviklingen inden for teknologien. Og det er helt naturligt for Marnix de Nijs at bruge teknologi i sin kunst, der reflekterer over samtiden.
- Hvordan kan du sige noget om samtiden uden at bruge teknologi, når samtiden er defineret af teknologi? spørger han.

231 displays

Kunstværket Listening Post består af 231 små digitale displays hængt op som en slags tæppe. Skærmene er forbundet med en online computer, der finkæmmer diverse chat rooms og billboards på internettet for ord og sætninger, der så vises på skærmene. I værket undersøger den amerikanske kunstnerduo Ben Rubin og Mark Hansen de tusindvis af offentlige fora, internettet tilbyder, og giver os en fornemmelse af, hvordan computerteknologien gennemsyrer vores kommunikation i dag. Det er ifølge kunstneren Mark Hansen noget, man som tilskuer kan relatere til.
- Det, vi har gjort, er, at tage små stykker samtale ud af deres kontekst og på den måde genfortælle en historie. Vi håber på, at den historie appellerer til folk, og at de vil bruge lidt tid på den.
Han beskriver selv sit værk som et slags teater, der fortæller historier fra hverdagen eller fra aktuelle diskussioner om f.eks. klimaet eller Barack Obama.

Samarbejde med TEKNE

Udstillingen er blevet til i samarbejde med netværket TEKNE under Alexandra Instituttet. Netværkskoordinator Anne Sophie Warberg Løssing og netværksleder Anne Sophie Spanner Witzke har således været eksterne kuratorer på udstillingen.

TEKNE har tidligere samarbejdet med flere museer omkring digital formidling, men har ikke tidligere haft kuratorrollen. Det var overinspektør Gitte Ørskou, der henvendte sig til TEKNE i forbindelse med udstillingen, fordi TEKNE har specialiseret sig inden for det digitale område. Anne Sophie og Anne Sophie har som kuratorer udviklet udstillingens koncept og udvalgt de enkelte værker.

- Det kræver, at man følger med i det digitale kunstområde for at kunne sætte en sådan udstilling op. Man skal kende værkerne godt nok til at kunne vurdere den kunstneriske tyngde i værkerne, fortæller Anne Sophie Witzke. Alexandra instituttet har også været involveret på den tekniske side, hvor ingeniør Jesper Nielsen har været hyret ind som teknisk konsulent.

Begge kuratorer er enige om, at det har været en spændende men også krævende opgave.

- Det har været en fantastisk mulighed, men også en stor udfordring, fortæller Anne Sophie Løssing. Ikke desto mindre ville de begge være interesseret i at deltage i et lignende projekt igen. Den digitale kunstform er på vej ind på den etablerede kunstscene, og TEKNE vil fortsat samarbejde med museer om digital kunst og formidling.

Næste store projekt er udstillingen IMPACT, som med Anne Sophie Witzke som producent skal vises i forbindelse med klimatopmødet i København sidst på året, og som er blevet udvalgt til at være Årets Nordiske Udstilling 2008-2010.

 

 

Electrobutique

Et par store briller ved værket ’Electrobutique’ af kunstnerduoen Alexei Shulgin og Aristarkh Chemyshev, der viser, hvad de ser.

 

Run Motherfucker Run

Installationen ’Run Motherfucker Run’ af kunstneren Marnix de Nijs.

 

Se flere billeder fra udstillingen her.

 

Foredrag i forbindelse med udstillingen

Visioner bliver virkelighed – fra 3D-kirurgi til intelligente fodbolde på Katrinebjerg
Onsdag den 25. februar kl. 19.30 – 20.30
Torvet niveau 4
v. Ole Lehrmann Madsen m.fl./Alexandra Instituttet.
Foredraget er gratis.

Fremtidens teknologier
Onsdag den 11. marts kl. 19.30 – 20.30
Torvet niveau 4
v. Preben Mejer/Innovation Lab.
Foredraget er gratis.

Fakta

Udstillingen ENTER ACTION – Digital Art Now er blevet til i samarbejde med TEKNE - Netværk for digital kunst & digitale oplevelser og Alexandra Instituttet A/S. Eksterne kuratorer er Anne Sophie Warberg Løssing og Anne Sophie Spanner Witzke.

Udstillingen er blevet til med støtte fra: Oticon, Vilh. Kiers Fond, Danske Bank og Tomcats.

De deltagende kunstnere er: Rafael Lozano-Hemmer (MX/CA), Manu Luksch (UK), Kaffe Matthews (UK), Knowbotic Research (DE/AT), Ludic Society (AT), Marnix de Nijs (NL), Erik Olofsen (NL), Ben Rubin & Mark Hansen (US), Alexei Shulgin & Aristarkh Chernyshev (RU), Christa Sommerer & Laurent Mignonneau (AT/FR), Mari Velonaki (AU), Eva and Franco Mattes aka 0100101110101101.ORG (IT), Mogens Jakobsen (DK).

 

 

 

 

 

 

 

© Alexandra Instituttet A/S