Home | Oversigt        

nyhedsbrev

Nummer 1 - januar 2009

Feltarbejde for fuld udblæsning

Her er de så. Tre antropologer tilknyttet Alexandra Instituttets og Aarhus Universitets Center for Pervasive Healthcare. Til daglig en del af et bredt fagligt team med samme mission: At udvikle og integrere brugbar it inden for sundhedssektoren med brugeren, udvikleren og deres fælles udfordring i centrum. I dag er det antropologerne, der skal observeres og diskuteres. Deres arbejde, deres fag og deres mission.

 

Af Marlene Nybro Thomsen

 

Sædvanligvis sidder de på den anden side af interviewbordet. Ansat som antropologer i udviklingsprocesser i Center for Pervasive Healthcare (CfPH). I dag er de sat i stævne for at fortælle om deres erfaringer, deres oplevelser og deres store arbejde med at forstå brugerne og inddrage dem i it-udviklingsprocesser.

Med fornemmelse for dagligdagens finurligheder. Med blik for at se under overfladen og opsøge hverdagens udfordringer. Med sans for at finde det fremmede i det kendte. Det er dem, der tør stille også de dumme spørgsmål og vende vores verden lidt på hovedet. Med visheden om, at antropologien kan gøre en forskel inden for healthcare. Gennem feltarbejde, forskning og fordybelse.

Hjem og hospital som felt

Antropologernes feltstudier består af forskellige kvalitative interviews og deltagerobservation, der strækker sig over kortere eller længere perioder. Feltstudierne starter ofte inden eller i forbindelse med de første workshops i en designproces. F.eks. i projektet Sundt Hjem, hvor Stinne Aaløkke Ballegaard fulgte gravide diabetikere på ambulatoriet og lavede interviews dels i brugernes eget hjem, dels på hospitalet. Hun er ph.d.-studerende på Institut for Informations- og Medievidenskab og har arbejdet i CfPH i snart tre år.

Opgaven lød på at finde ud af, hvordan man kan skabe bedre samspil mellem hospital og hjem i centraliserede patientforløb, hvor man forsøger at flytte udvalgte dele af behandlingen fra hospital til folks eget hjem. Hvis man skal flytte behandling fra hospital til hjem, hvilke udfordringer støder man på? Hvordan er det at være patient både på hospitalet og derhjemme? Flere projekter i CfPH berører den slags emner.

At være patient

- Vores opgave er at finde frem til, hvad vil det sige at behandle eksempelvis hoftepatienter eller gravide diabetikere, fortæller Stinne Aaløkke.

- Hvordan oplever man at være patient. Hvad vil det sige at håndtere sin diabetes i det daglige og leve op til ”kravene” fra hospitalet. Hvordan skaber patienten mening og forsøger at få hverdagen til at hænge sammen. Og hvordan er det at være kliniker. De er jo ikke nødvendigvis klar over, hvor nervøse patienterne er og hvor meget det påvirker deres hverdag.

- Det er ikke bare, at man indgår i relation til en eller anden teknologi som f.eks. sit blodsukkerapparat. Man indgår jo i masser af relationer, der påvirker hinanden og påvirker, hvordan man agerer i sit arbejde, i sin familie og i forhold til sin diabetes. Antropologiens styrke er at man kan gå i dybden med praksis og komme hele vejen rundt om klinikerne, patienterne og de pårørende.

Ekspedition ”Pervasive Healthcare”

Antropologien er en fast bestanddel af CfPH, og faget passer godt ind i centrets hverdag og arbejde med mange forskellige projekter. Inddragelse af brugeren i udviklingsprocessen (også kaldet Participatory Design eller brugerdreven innovation) udgør en vigtig del af centrets arbejde med at udvikle, undersøge og integrere it inden for sundhedssektoren.

- Ofte er hospitaler en relativt nem setting at indgå i som antropolog, fordi der altid er et væld af studerende der bare kigger på, så på den måde falder man ikke ud, siger Stinne Aaløkke Ballegaard.

- Det kommer dog an på, hvor meget man gør ud af det. Tager man en kittel på, positionerer man sig selv og ser måske mest med klinikerens øjne. Omvendt bærer man almindeligt tøj, tager man måske mere de pårørende og patientens vinkel. Det er altid et valg at finde sin rolle og forsøge at finde den der passer bedst ind, tilføjer Rikke Aarhus, der er tilknyttet centret som videnskabelig assistent. Hun er uddannet fra Moesgård og har arbejdet som antropolog på innovative udviklingsprocesser det seneste år.

Antropologer er fluen i suppen

- Min kæphest er, at vi ikke er fluen på væggen, når vi er på feltarbejde, siger Rikke Aarhus. - Vi er nærmere fluen i suppen, tilføjer hun med et smil, da hun skildrer antropologien og dens myter.

- Selvfølgelig når jeg kommer ud, så snakker jeg og følger med i situationen - og jeg giver utroligt meget af mig selv. Vi giver hele tiden noget af os selv for at få skabt den gode relation og opbygge en tillid. Hvis det kun er brugeren, der skal give noget, er det jo en ulige relation. Det skal være rart, understreger hun.

I projektet Brugerdreven Sundhedsinnovation har hun som et led i sit feltarbejde gentagne gange besøgt de ældres hjem.

- Folk gør sjældent det, de siger, de gør, men det kræver tid og fordybelse at komme bagom udsagnene. Nu taler Hr. Jensen godt nok kun om sine børnebørn. Det eneste, jeg er interesseret i, er hans diabetes, men nåh det har måske ret meget at sige, fordi hans diabetes og livet omkring den, gør, at han ikke kan lege med børnebørnene og lignende. Det kræver, at man tør følge de forskellige spor, der bliver lagt frem og være åben i en interviewsituation, forklarer Rikke Aarhus.

Respekt mellem faggrupper

Feltarbejdet og analysen indgår i informerede designkoncepter i samarbejde med andre faggruppers viden. Feltstudierne kan åbne døre for designløsninger som mønstrene i analysen gradvist viser sig. Feltarbejdet med de gravide diabetikere i Sundt Hjem-projektet viste eksempelvis, at der er mange ting omkring venteværelset og deres ventetid mellem de forskellige konsultationer.

- Hvad er det for en ventetid, hvordan oplever de den? Kunne man på en måde tilgodese begge brugere? Kan man transformere den her ventetid og gøre det til oplevelser. Alle var jo trætte af den. Projektet udviklede et designkoncept omkring ventecafe i stedet for venteværelse. Vi ville forsøge at lave et netværk mellem personale og patient og f.eks. få diætisten ned i ventecafeen og give den generelle information, som de alligevel skulle have, uddyber Stinne Aaløkke Ballegaard.

Feltarbejde og analyse er tidskrævende, men feltarbejdet indgår ofte i projekter, hvor der er en stram deadline og hvor andre faggrupper venter på analyser og resultater. Samarbejdet mellem faggrupperne fungerer kun hvis man har respekt for hinandens deadlines og tillid til hinandens faglige ekspertise.

- Man vælger naturligvis metode i relation til tidsperspektiv, og der er et rigtigt godt samspil i centret. Der er en stor nysgerrighed for vores faglige kunnen og fælles respekt omkring hinandens deadlines, forklarer Jannie Martensen.

Hun er nyuddannet og tilknyttet Handicap-projektet. Dette projekt har til formål at eksperimentere med brugerdreven innovation med henblik på at udvikle bedre hjælpemidler.

Man udvikler ikke it ved et skrivebord

I CfPH er man vant til, at brugerne er en naturlig del af udviklingsprocessen. At den enkelte brugers mening og hverdag tæller.

- Der er tradition for i centeret, at man ikke udvikler it ved et skrivebord. Designerne - dataloger og arkitekter - er gode til at integrere observationer fra feltarbejdet i udviklingen, siger Stinne Aaløkke Ballegaard.

Designerne tager også med ud i felten, omend i kortere perioder. Deres faglige baggrund gør, at de fokuserer på noget andet end antropologerne. Alligevel giver feltbesøgene en fælles referenceramme og gør erfaringsudvekslingen lettere, fordi alle fra teamet har været ude, hvor patienter og klinikere færdes. Samtidig er tæt overlevering, workshops og projektmøder i projektgruppen uundværlige.

- Vi har interne og eksterne workshops, og vi eksperimenterer løbende med overlevering. Jeg sidder på kontor med to udviklere på Silkeborg-projektet, der arbejder med it-støtte til hoftepatienter. Så har jeg et øre på, hvad de snakker om og kommer ind over med mine kommentarer, så jeg er hele tiden med i processen. Vi bidrager til processen på den måde, at vi ser mange ting, men tænker ikke absolut løsninger, Vi vurderer teknik i brug eller kommer ind i en udviklingsproces inden eller mens teknologien skal designes, siger Rikke Aarhus.

Og Stinne Aaløkke fortsætter:

- Den ide med ventecafe havde jeg aldrig selv fundet på. Hvert fag bidrager med sit i processen, og det giver en god dynamik.

Anvendt antropologi; med hjertet på rette sted

Antropologerne besidder viden om, hvordan man etablerer den nødvendige kontakt, hvordan man bruger den nødvendige tid og opbygger den nødvendige gensidige tillid med brugerne.

- Centret og brugerne har brug for vores viden til at udfordre de organisatoriske strukturer på hospitaler, til at udvikle ny teknik og få input til teoretiske perspektiver. Det tricker mig. Det er derfor jeg er her. Det er fedt, at antropologien er anvendt. Der er faktisk nogle der skal bruge det til noget, pointerer Jannie Martensen.

- Så nej, antropologi gælder ikke kun om at redde Afrika. Mit hjerte banker stadig for at gøre en forskel, men man behøver ikke længere tage så langt væk for den gode vilje er til stede flere steder, forklarer Stinne Aaløkke Ballegaard.

Jannie Martensen tilføjer:

- Der er rigeligt tage fat i med de projekter, der er tilknyttet CfPH.

Antropologerne sikrer, at man gennem hele processen husker brugerne. Og diversiteten af brugerne: Klinikeren og patienten, der begge vil være brugere af teknologien. Rikke Aarhus forklarer:

- Når man laver sundhedsteknologi, så er det nemt kun at komme til at fokusere på hospitalsdelen. For de er så nemme at have med at gøre – de er på et fysisk sted og man kan lige lave en workshop med klinikerne på deres næste torsdagsmøde. Men hov, hvad med patienterne, de er der altså også. De er ofte ikke så organiserede og sjældent samlet. Alligevel er det vigtigt at komme ud og høre deres oplevelser, så vi gør stop i venteværelset eller får lov til at komme forbi derhjemme. Vi ved, at der kommer rigtigt gode processer og brugbare produkter ud af at forstå brugeren. Vi giver vores bidrag til, at når vi ønsker at forstå brugeren – så forsøger vi det også. Gennem dialog, observation og analyse.

 

 

Feltarbejde

På hjemmebesøg hos en døgnhofteopereret patient og hans kone - i forbindelse med interviews i et privat hjem medvirker kaffe og kage ofte til at skabe en tillidsvækkende stemning, så interviewet opleves som trygt og hyggeligt af både informanten og antropologen.

 

Overlevering

Billede fra en analyse-workshop afholdt i regi af projektet Brugerdreven Sundhedsinnovation med deltagere med forskellige faglige baggrunde. Workshoppens formål var videndeling og analyse af data fra antropologernes besøg i ældres hjem.

 

Feltstudierne i forbindelse med projektet SundtHjem viste, at gravide diabetikere tilbringer megen tid i venteværelset - og ideen om en ventecafe opstod. Forskere fra Aarhus Universitet medbragte derfor lidt cafestemning til venteværelset for at få input til denne og andre designideer.

 

 

© Alexandra Instituttet A/S