Home | Kontakt | English | Intranet        

services

 

Kontakt

Chef for videnspredning
Jan Bisbjerg

21 22 32 32
jan.bisbjerg@alexandra.dk

Erhvervsfremme

Alexandra Instituttet deltager i en lang række erhvervsfremmende aktitiviteter. Vi bistår de forskellige offentlige aktører inden for erhvervsfremme i lette virksomheders adgang til forskningsbaseret viden om pervasive computing.

Vores status som GTS-institut er i høj grad også en del af en national erhvervspolitisk indsats, idet de statslige GTS-midler er øremærket til at udvikle målrettede teknologiske serviceydelser, der kan hæve danske virksomheders videnniveau og skabe øget konkurrenceevne på det globale marked.

Vi samarbejder også med Innovation Lab og it-forum midt om at sende 5-8 innovationsagenter ude i det midtjyske. Deres opgave vil være lokale brohoveder til viden. Projektet er finansieret via Vækstforums satsning ”It som innovativ drivkraft”.

Alexandra Instituttets afdeling for Videnspredning har til opgave at lave opsøgende arbejde i forhold til aktørerne på erhvervsfremmeområdet. Jo stærkere vores netværk og relationer er, jo større er sandsynligheden for, at vores viden på det rette tidspunkt er tilgængelig for virksomheder, der har brug for den for at komme videre med innovation.

Derfor er vi meget afhængige af kontakt og erfaringsudveksling med offentlige aktører inden for erhvervsfremme, og vi står altid til rådighed for en snak om muligheder og teknologi. Vi indgår også gerne i strategiske partnerskaber for at øge videnniveauet inden for it i danske virksomheder.

 




Sidst opdateret 26/08/08 , © Alexandra Instituttet A/S